er en mangaserie skrevet af Mattsu og tegnet af Asu Tsubaki. Den blev offentliggjort første gang i magasinet Monthly Shonen Gangan 8. februar 2002 og er efterfølgende blevet samlet i 5 bind frem til 2007. Herefter ophørte serien, idet skaberparret blev skilt i 2008 og Asu Tsubaki og ønskede at fortsætte med at tegne den. Der blev dog åbnet op for, at anden tegner kunne tage over,Anime News Network 10. juni 2008 – He is My Master's Husband/Wife Creative Team Splits Up men det er ikke sket i praksis. Til gengæld nåede Mattsu og Asu Tsubaki at udsende et bind af spin-off-serien Maid wo Nerae! i 2007, der dog ligesom hovedserien blev efterladt uden egentlig afslutning.
De tre første bind af He Is My Master dannede grundlag for en animeserie i 12 afsnit, der udsendtes i japansk tv 7. april 2005 – 30. juni 2005.
Ingen af delene er udsendt på dansk, men de fem bind af He Is My Master er udsendt på engelsk af Seven Seas Entertainment.Pressemeddelelse fra Seven Seas EntertainmentSeven Seas Entertainments side for He Is My Master Animeserien er udgivet på dvd i Nordamerika af Sentai Filmworks i et samlet sæt og i Europa med bl.a.a. tyske og svenske undertekster af Kaze Manga fordelt på både fire dvd'er og i et samlet sæt. Både mangaen og de europæiske dvd'er er forsynet med en aldersgrænse på 16 år.
Plot Den 14-årige dreng Yoshitaka har arvet en millionformue efter hans forældres død i en ulykke. Men han er ene i sin kæmpe ejendom og vil derfor hyre tjenestefolk. Men hvor han regner med, at det bliver en ældre kvinde, bliver det i stedet søstrene Izumi og Mitsuki, der er løbet hjemmefra, der ender med at få jobbet. Det er dog ikke med Izumis gode vilje, for Yoshitaka er pervers og elsker at putte pigerne i minimale tjenestepigekjoler og andre sexede kostumer. Men da Izumi skylder Yoshitaka stadigt større millionbeløb i yen, og det i øvrigt ikke er lige til at få tag over hovedet med en krokodille i bagagen, har hun reelt intet valg.
Figurer Hovedfigurer Yoshitaka Nakabayashi (中林義貴, Nakabayashi Yoshitaka) er den 14-årige dreng og titelpersonen, der arvede sine forældres formue efter en ulykke og nu bor i et rigt møbleret større palæ med tilhørende omfattende park. Han gør sig mest bemærket ved sin perverse adfærd og forkærlighed og naturtalent for at lave minimale tjenestepigedragter og andre sexede kostumer til pigerne. Tøjet dækker bevidst kun det nødvendigste, og hvad der trods det alligevel bliver afsløret, kan Yoshitaka nemt få at se, i det han har installeret skjulte videokameraer overalt i huset.I modsætning til hvad man ellers ser en del i japanske serier, tiltales han ikke ved efternavn undtagen af nogle af sine klassekammerater. I stedet tiltales han Yoshitaka (med eller uden suffiks) eller "Goshujin-sama" (japansk for "herre"), i det Izumi dog ofte omtaler han som en "barbarisk pervers med en loliconfetish".
Izumi Sawatari (沢渡いずみ, Sawatari Izumi), der er seriens egentlige omdrejningspunkt, er en 14-årig pige og storesøster til Mitsuki, som hun løb hjemmefra med for at ende med at blive Yoshitakas tjenestepige. Ikke af lyst men fordi hun efter smadring af en vase og løbende flere andre ting oparbejder en stadig større gæld til Yoshitaka, som hun må arbejde af. Hun er ofte voldelig og respektløs overfor Yoshitaka, der svarer igen med at pålægge hende hårde og ofte meningsløse opgaver. Hun er begæret ikke blot af Yoshitaka men også af krokodillen Pochi, klassekammeraten Anna og af Izumis og Mitsukis far, som hun søger at undslippe med større eller mindre held. Izumi får dog også mere regulære fans, i det Misuki uden hendes og Yoshitakas viden lægger Yoshitakas hemmelige tagede billeder ud på Internettet og derved gør Izumi til et "Net Idol".
Mitsuki Sawatari (沢渡みつき, Sawatari Mitsuki) er Izumis 13-årige lillesøster og ligeledes tjenestepige for Yoshitaka, som hun i modsætning til sin storesøster er glad for at være hos. Ved første øjekast virker hun som en sød og naiv pige, men i virkeligheden er hun udspekuleret og beregnende og udnytter gladeligt den klub af skolekammerater, der trofast følger hende. Til gengæld har hendes standardmåde at løse konflikter på – skøre konkurrencer – det med at gå de ofte som deltagere eller dommere tvangsindlagte Izumi og Yoshitaka på nerverne.
Anna Kurauchi (倉内安奈, Kurauchi Anna) bliver Yoshitakas tredje tjenestepige, da hun efter nogle fejltagelser forelsker sig i Izumi og ønsker at være at hende så nær som muligt. Også hun virker ved første øjekast som en sød og naiv pige men viser sig efterhånden at være mindst lige så pervers som Yoshitaka. I modsætning til denne nøjes hun dog ikke med at kigge men kaster sig gentagne gange ud i omfavnelser af Izumi, uanset hvor pinlig situationen i øvrigt måtte være.
Pochi (ポチ, Pochi) er Mitsukis krokodille med en halvvejs menneskelig adfærd. Hans forældre måtte aflives, da de havde angrebet Mitsuki, men hun opdagede, at de blot beskyttede det æg, som Pochi senere kom ud af. Hun opfostrede hemmeligt Pochi, men da han blev afsløret, stak hun og Izumi af med ham. Han elsker flotte piger og jagter gentagne gange Izumi for at at rive hendes tøj af. Derimod hader han mænd, og Yoshitakas forhold til ham er da også trods visse interessefællesskaber temmelig anstrengt.
Bifigurer Sawatari, Far (沢渡父, Sawatari Chichi) er Izumis, Mitsukis, and Karins far. Han fornavn er ukendt. Han søger gentagne gange i ophidset tilstand at hente sine piger hjem, men det mislykkes hver gang, som oftest fordi hans kone brat stopper ham. Izumi har dog absolut heller ingen intentioner om at vende tilbage til sin åbenlys perverse far.
Mizuho Sawatari (沢渡瑞穂, Sawatari Mizuho) er Izumis, Mitsukis, and Karins mor. I modsætning til sin mand ser hun ingen problemer i, at døtrene arbejdes for en pervers teenager og ser gerne Izumi i et forhold med enten Yoshitaka eller Anna.
Karin Sawatari (沢渡かりん, Sawatari Karin) er Izumis og Mitsukis lillesøster, der blev hjemme, da de stak af. Hun kommer af og til på besøg til Izumis glæde og sorg. For på den ene side vil hun helst holde Karin så langt væk som muligt fra Yoshitakas greb, men på den anden side kan hun umuligt afvise sin elskelige lillesøster.
Shinji Kume (久米伸治, Kume Shinji), af vennerne kaldet Kume Shin, er leder af den ham dannede skolefanklub for Mitsuki. Han følger hende blindt, og han og fanklubben hjælper hende flere gange med hendes konkurrencer og planer.
Alicia (アリシア, Alicia) er en fransk blondine, som Yoshitaka brænder varm på, mens Pochi falder for hendes kælekrokodille Ellen (エレン). Først for sent opdager de, at hun er en sadistisk kvinde, der hjælper Izumi til at få hjælp for sine fustrationer ved at piske Yoshitaka.
Seiichirou Nakabayashi (中林誠一郎, Nakabayashi Seiichirou) er Yoshitakas fætter. Ligesom denne er han rig og forældreløs men misunder denne for hans flotte tjenestepiger. Ved at gøre Izumi til en idol søger han imidlertid at vinde pigerne for sig. Men selvom han tilsyneladende er venlig og fredelig, afslører han sig dog som lige så pervers som sin fætter dog med det ekstra tvist, at han også er transvestit.
Takami Sugita (杉田多可美, Sugita Takami) er eneste datter i Sugita-familien, der har været rivaler med Nakabayashi-familien i generationer. Hun er en arrogant kvinde, der gerne vil have fingre i både Yoshitakas ejendom og Mitsuki, hvis produktionstalent hun ser og som tillige har "hugget" hendes fanklub.
Mattsu (まっつー, Mattsuu) og Asu Tsubaki (椿あす, Tsubaki Asu) er seriens forfatter hhv. tegner. I serien reprænseteres de af hhv. en krokodille og en hamster siddende på en sky i himmelen. De ses hver gang, Izumi nævner kami-sama (神様) eller Gud.
Mangaserien Bind Udgivet Japansk ISBN-nr. 1 21. juni 2003 1. Yoshitaka søger tjenestepiger og får mere, end han regner med, da Izumi og Mitsuki dukker op. 2. Izumis og Mitsukis forældre dukker op for at få deres piger tilbage. 3. Izumi og Mitsuki starter på Yoshitakas skole og støder på både fanklub og Anna. 4. Mitsukis fanklub kidnapper hende og overtager huset. De andre må enes for at tage kampen op. 2 21. februar 2004 5. På en strandferie falder Yoshitaka og Pochi for Alicia og hendes kælekrokodille Ellen. 6. Et besøg ved Yoshitakas forældres grav udvikler sig, da faderen genopstår fra de døde. 7. Pochi skal på slankekur, og alle midler tages i brug. 8. Elsker Anna virkelig Yoshitaka, eller har hun en bagtanke? 3 22. februar 2005 9. Yoshitakas fætter Seiichirou vil have fingre i pigerne. En konkurrence skal afgøre sagen. 10. Izumis og Mitsukis lillesøster Karin kommer på besøg til Yoshitakas fornøjelse. 11. Izumis og Mitsukis far kidnapper dem til Jyukai-skoven. Men hvordan kommer de ud igen? 12. Takami Sugitas fanklub har forladt hende til fordel for Mitsuki, men det vil hun ikke finde sig i. 4 22. december 2005 13. Izumi forlanger ny uniform, men for at det må hun først besejre Yoshitaka i tennis, Anna i svøming og Mitsuki i sten-saks-papir. Sidehistorie: Yoshitaka prænsenterer sine tjenestepiger. Sidehistorie: Yoshitaka, pigerne og Pochi besøger den lokale boghandel. Sidehistorie: Yoshitaka opfører sig sært og synes på dødens rand. 14. Izumi har brug for en ny badedragt, men til hendes fortvivlelse er Yoshitakas svar på det en hudfarvet en af slagsen. 15. Takami er ruineret og søger job som tjenestepige hos Yoshitaka. Men hun har ikke rigtig forstået, hvad det kræver. 5 22. februar 2007
Animeserien Stemmer Junko Minagawa – Yoshitaka Nakabayashi Masumi Asano – Izumi Sawatari Ai Shimizu – Mitsuki Sawatari Kana Ueda – Anna Kurauchi Kyousei Tsukui – Pochi Yousuke Akimoto – Sawatari, Far Sayaka Ohara – Mizuho Sawatari Rumi Shishido – Karin Sawatari Natsuko Kuwatani – Alicia Shizuka Arai – Ellen Romi Paku – Seiichirou Nakabayashi Ayako Kawasumi – Takami Sugita
Afsnit
# Titel Sendt første gang
Løbende vittigheder Med et par undtagelser ender hvert afsnit med variationer over fire løbende vittigheder. Den første viser en udmattet Izumi i enten sengen eller badet. Den anden viser Mitsuki, der gennemser billeder af Izumi taget af de hemmelige kameraer tidligere på dagen, og som hun lægger ud på Internettet. Den tredje viser en fustreret Yoshitaka, der designer nye dragter til sine tjenestepiger i et lille arbejdsrum. Den fjerde viser en luftbillede af palæet og parken med Yoshitaka råbende op eller leeende manisk og to tal dukkende op på skærmen. Den første tal viser, hvad Izumi skylder for denne dags ødelæggelser, og det andet hvor meget hun mangler at betale i alt, begge dele i yen.
Sange Introsang: Masami Okui – TRUST Slutsang: Izumi, Mitsuki, and Anna – 愛情のカタマリ (Aijou no Katamari)
Anmeldelser Den komplette dvd-udgivelse af animeserien i Nordamerika i 2009 blev anmeldt af hjemmesiden Anime News Network, der gav den en forsigtig positiv bedømmelse med ordene: "Det er ikke noget mesterværk, men det er klart bedre, end det kunne have været." Blandt seriens højdepunkter nævnes Yoshitakas meget onde personlighed, der er forfriskende at se efter hundredvis af ubeslutsomme og svage mandlige hovedpersoner i harem-fanservice-serier som denne. Andre gode punkter er humoren og den rigelige fanservice. En af de største negative punkter er de stereotype elementer, der flyder frit rundt i serien. Der er klicheer til højre og venstre, og nogle af dem tager noget af det sjove. Den gennemsnitlige karakter for serien landede på B-.
Maid wo Nerae! I 2006-2007 lavede Mattsu og Asu Tsubaki som et spin-off serien Maid wo Nerae med det fulde navn . Der nåede at udkomme et enkelt bind af serien før skaberparrets skilsmisse i 2008.
Hovedpersonen i Maid wo Nerae er den perverse men uheldige pige Mochida Natsumi, der starter på en tjenestepigeskole i håb om at skabe sig et harem af lillesøstre, men som hurtigt må indse, at hendes værelsekammerat Kitamura Kirikos søde ydre dækker over en dæmonisk personlighed.
Bind Udgivet Japansk ISBN-nr. 1 9. maj 2007
Eksterne henvisninger Forfatters og tegners officielle hjemmeside (japansk) He Is My Master, officiel hjemmeside (japansk)