thumb|Bregentved ved Haslev, grevskabets hovedsæde. Grevskabet Bregentved var et dansk grevskab på Midtsjælland, der blev erigeret den 31. marts 1750 af Frederik 5. som kongegave til overhofmarskal og rigets uofficielle førsteminister Adam Gottlob Moltke. Grevskabet havde Bregentved som hovedsæde og omfattede desuden hovedgårdene Turebyholm, Juellinge, Alslevgård, Tryggevælde og Sophiendal, i alt seks hovedgårde.
Ingen statsmand under den danske enevælde havde et så nært forhold til sin konge som Adam Gottlob Moltke (1710–1792). Frederik 5. satte stor pris på ham og var afhængig af ham. Allerede ved sin tronbestigelse i 1746 skænkede kongen Moltke Bregentved, der med omkring 750 tønder hartkorn endnu kun var et gods i mellemklassen. Moltke udbyggede herefter sine besiddelser, og navnlig købet af Juellinge i 1750 bragte jordegodset op i en størrelse, der i væsentlig grad bidrog til at opfylde kravet om 2.500 tønder hartkorn for oprettelsen af et grevskab. På kongens fødselsdag samme år fulgte Moltkes udnævnelse til greve og oprettelsen af Grevskabet Bregentved, der således for en stor dels vedkommende bestod af jordegods, som kongen havde skænket ham. Oprettelsen var et af de få tilfælde, hvor et majorat direkte havde karakter af kongegave, og er blevet betegnet som det mest eklatante eksempel på favorisering af kongens nærmeste. Moltke var på dette tidspunkt rigets mægtigste mand.
Som mange af de største majorater omfattede Bregentved flere hovedgårde. Juellinge på Stevns, som Moltke havde købt i 1750, spillede en væsentlig rolle for opfyldelsen af hartkornskravet. Gårdens hovedbygning fra 1690'erne blev senere anvendt som enkesæde samt som bolig for en af lensgreve Moltkes sønner. Grevskabet hørte til den absolut øverste klasse af danske majorater, der rådede over flere tusinde tønder land og fideikommiskapitaler i millionklassen, og var landets næststørste grevskab efter Frijsenborg.
Ved lensafløsningen var grevskabets besidder kammerherre Frederik Christian lensgreve Moltke. Grevskabet blev lensafløst den 4. august 1922. Nettoværdien blev anslået til omkring 20,7 mio. kr.; heraf skulle omkring 5,1 mio. kr. betales som tvungen statsafgift til jordfonden, omkring 6,2 mio. kr. blev henlagt til successorfonden, og omkring 9,3 mio. kr. tilfaldt besidderen. Der skulle desuden afgives 1.086 hektar jord. Af det jordegods, der ved lensafløsningen blev afgivet fra Bregentved til jordfonden, blev der oprettet 139 husmandsbrug, hvilket var det største antal fra noget dansk grevskab.
Lenets besiddere thumb|200px|Adam Gottlob Moltke malet af Carl Gustaf Pilo.Potrætsamlingen på Frederiksborg Slot. 1750-1792: Adam Gottlob lensgreve Moltke (10. november 1710 – 25. september 1792), gehejmeråd 1792-1818: Joachim Godske lensgreve Moltke (27. juli 1746 − 5. oktober 1818), gehejmestatsminister 1818-1864: Adam Wilhelm lensgreve Moltke (25. august 1785 – 15. februar 1864), premierminister 1864-1875: Frederik Georg Julius lensgreve Moltke (27. februar 1825 – 1. oktober 1875), udenrigsminister 1875-1922: Frederik Christian lensgreve Moltke (20. august 1854 – 23. oktober 1936), medlem af Landstinget
Referencer
Litteratur
Bregentved Kategori:Etableret i 1750 Kategori:Ophørt i 1922 Kategori:Slægten Moltke